Problem
Afflagning er karakteriseret ved, at det ydre zinklag er blevet frigjort fra det underliggende jernzink-legeringslag og sidder løst eller flaget af. Formen og størrelse af områder med afflagning kan variere meget.
Årsag
Efter optræk fra zinksmelten fortsætter reaktionen mellem zink og stål selv efter at renzinklaget på belægningens overflade er størknet. På grund af forskelle i diffusionshastigheder for zink og jern mellem renzinklag og zetafase, opstår der delinger og hulrum i grænsen mellem de to faser. Dette fænomen er også kendt som Kirkendaleffekten. Resultatet er, at det ydre zinklag løsner sig fra legeringslaget og flager af.
Afflagningen forårsages af, at det varmforzinkede stål afkøles for langsomt efter varmforzinkningen (ved for eksempel stabling, så varmen bliver i stålet for længe) eller af, at stålet ved anvendelsen opvarmes til over 200 0C i lang tid. Afflagningen antager forskelligt omfang for forskellige stålsorter og kan forstærkes af et ekstremt lavt blyindhold i zinklaget. Afskalningen forudsætter, at der findes et lag af renzink yderst i legeringslaget.
Identifikation
Afflagning kan ses med det blotte øje.
Det yderste afflagede renzinklag ligner en folie.
Måling af det resterende zinklag skal resultere i lagtykkelser, der er over 50% af den totale lagtykkelse.
Risiko for forveksling
Afflagning kan eventuelt forveksles med afskalning.
Konsekvenser for kunden
Alt afhængig af tykkelsen af renzinklaget, der er afflaget, forringes korrosionsbeskyttelsen mere eller mindre.
Som regel er zinklagtykkelsen større end foreskrevet, hvorfor mindre skader kan repareres, mens omforzinkning er påkrævet ved større skader.