Spørgsmål og svar om miljømæssig bæredygtighed

1. Er varmforzinkning en miljømæssigt bæredygtig overfladebehandlingsmetode?

Varmforzinkning – dypning af stål i smeltet zink – er formodentlig den mest miljøvenlige proces, der findes til at modvirke korrosion. Omkostningerne til korrosion i Norden anslås til at være ca. 4 % af landenes bruttonationalprodukt. Der er således store økonomiske gevinster ved at korrosionsbeskytte bygninger og konstruktioner, og samtidig er effektiv korrosionsbeskyttelse også en effektiv måde at mindske CO2-belastningen på.

2. Kan varmforzinket stål genanvendes?

Mange varmforzinkede produkter kan demonteres og forzinkes på ny, når det oprindelige zinklag er korroderet væk. I mange lande nedtager man f.eks. gamle autoværn og sender dem til omforzinkning i forbindelse med det regelmæssige vedligeholdelsesarbejde, der udføres på vejene. Efter omforzinkning kan autoværnene sættes op igen.

3. Kan varmforzinket stål genbruges?

Varmforzinket stål kan nemt genbruges sammen med andet skrot ved smeltning i en lysbueovn. Zinken fordamper tidligt i processen og opsamles i lysbueovnens filter, hvorfra den senere kan udvindes og genbruges ved zinkproduktion.

4. Hvor meget zink fra varmforzinkede produkter genbruges?

I løbet af 2006 producerede den europæiske stålindustri 1.290.750 ton filterstøv, som indeholdt 296.872 ton zink (dvs. 23 %). Af denne zink genbruges 93 %, dvs. 276.920 ton (Reference: Gesellschaft fϋr Bergbau, Metallurgie, Rohstoff – und Umwelttechnik, Tyskland).

5. Hvad er den inkorporerede kuldioxidværdi (embodied carbon) for varmforzinket stål?

En gennemgang af tilgængelige livscyklusundersøgelser udført af virksomheden Life Cycle Engineering i Italien har vist, at varmforzinkning af et kilo stål i henhold til standarden DS/EN ISO 1461 typisk producerer 0,1-0,33 kg kuldioxidækvivalent. Intervallet repræsenterer variationer i stålkonstruktionens type, geografiske faktorer og analysemetode.

6. Hvad gør varmforzinkningsindustrien for at støtte bæredygtigt byggeri?

Varmforzinkningsindustrien i Europa driver projektet “Varmforzinkning og bæredygtigt byggeri”, hvor en række uafhængige eksperter inden for miljø og arkitektur har medvirket, blandt andet den internationalt anerkendte arkitekt og miljøforsker Tom Wolley, som er en stærk fortaler for “grønt” byggeri. Formålet med projektet har været at hjælpe arkitekter, konstruktører, ingeniører, udviklere og deres kunder til at bruge varmforzinket stål for at gøre bygninger mere miljøvenlige.

7. Hvad menes med princippet “fra vugge til vugge”?

I henhold til princippet “fra vugge til vugge” kan alle materialer ved hjælp af det rette grunddesign give næring til enten mikroorganismer eller industrielle processer. På den måde eliminerer man affald som koncept – det, der før var affald, bliver enten til næring til jorden eller nye værdifulde råvarer til industrien. I forlængelse heraf står princippet “fra vugge til vugge” for en ny, cirkulær økonomi, hvor materiale – præcis som i naturen – aldrig forgår eller akkumuleres, og hvor vækst, produktion og forbrug faktisk er af det gode.

8. Hvad menes med holistisk design?

Holistisk design er en tilgang til design, som er baseret på den tankegang, at systemet er konstrueret som en sammenhængende helhed, der også er en del af noget større. Man ser ikke blot på, hvordan materialer og design påvirker miljøet på kort sigt, men også på langt sigt.

9. Hvad er en LCA-analyse?

En livscyklusanalyse eller Life Cycle Assessment (LCA) er en metode til at skabe et helhedsbillede af, hvor stor den samlede miljøpåvirkning er i et produkts livscyklus fra råvareudvinding via fremstillingsprocesser og brug til affaldshåndtering, inklusive alle transporter og alt energiforbrug i de mellemliggende led.

10. Kan zink genbruges?

Zink er et naturligt, ikke-jernholdigt metal, der kan genbruges, og det kan genbruges uendeligt mange gange uden at miste sine fysiske eller kemiske egenskaber. På nuværende tidspunkt stammer ca. 70 % af zinken fra primære kilder (som indeholder 10-15 % genvundet zink), mens 30 % helt og holdent er baseret på genvundet zink. De 30 % svarer til 80 % af den samlede mængde zink, der kan genvindes. Genvindingsgraden stiger stadig i takt med, at teknologien udvikler sig.

11. Løber vi tør for zink?

Zink er det 27. almindeligste grundstof i jordskorpen. Vores planet er fra naturens hånd rig på zink. Zinkreserverne består – ligesom de øvrige naturressourcer – ikke af en fast mængde, der er lagret i naturen. Reserverne beror på geologiske faktorer og samspillet mellem økonomi, teknologi og politik. Mængden af zink er steget markant siden 1950, hvor der blev fundet nye store malmforekomster i forskellige dele af verden. De fremtidige zinkressourcer kan derfor ikke vurderes alene på baggrund af ressourcerne i de eksisterende miner.

12. Hvad er den inkorporerede kuldioxidværdi (embodied carbon) for zink?

Den inkorporerede kuldioxidværdi er den samlede mængde kuldioxid, der er forbundet med den energi, som er lagret i et produkt. For zink ligger værdien på 3.124 kg kuldioxidækvivalent.

13. Hvad går initiativet “Zinc Saves Kids” ud på?

“Zinc Saves Kids” er et initiativ, der er taget for at forbedre overlevelsesraten og sikre bedre vækst og udvikling hos underernærede børn ved at finansiere et UNICEF-støttet zinkprogram rundt omkring i verden. 450.000 børn risikerer hvert år at dø som følge af zinkmangel, der fører til diarré, lungebetændelse og malaria. Et par ekstra milligram zink hver dag kan gøre en stor forskel. Zinkholdige kosttilskud er en hurtig, enkel, effektiv og billig løsning.

14. Hvad er den inkorporerede kuldioxidværdi for stål?

CO2-udledningen ved produktion af et ton konstruktionsstål er 0,76 ton kuldioxidækvivalent. Denne værdi er højere end værdien for visse andre materialer, men da stål har en høj styrke i forhold til sin vægt, genererer et ton stål en forholdsvis stor mængde konstruktionsmateriale. Det betyder, at det relative CO2-aftryk stadig er lavere end for mange andre materialer.

15. Hvor meget stål genbruges?

Over 500 millioner ton stål genbruges hvert år på verdensplan – det svarer til 180 Eiffeltårne hver dag! Genanvendelsesprocenten er høj. Forskning har vist, at 99 % af konstruktionsstålet genbruges ved nedrivning af bygninger og konstruktioner i England. En konservativ vurdering siger, at 80 % af alt stålskrot, der genereres i løbet af et år, bliver indsamlet og genbrugt. Tallene er højere i fattigere økonomier, hvor stålets relative værdi er højere.

16. Hvad er CO2-aftrykket ved produktion af stålkonstruktioner?

British Constructional Steelwork Association (BCSA) har udviklet en generel metode til at beregne CO2-aftrykket ved produktion af stålkonstruktioner. De første beregninger, der er gennemført, tyder på, at svaret er omkring 0,3 ton CO2 pr. ton færdig stålkonstruktion.

For members
Dansk