Problem
Efter varmforzinkning ses forhøjninger, som afgrænsede dråber eller langstrakte dråber/tårer på zinkoverfladen.
Årsag
Dråber eller tårer dannes, hvis den vedhæftede zinksmelte har for stor overfladespænding og nedsat flydeevne, hvilket hindrer et jævnt afløb af den smeltede zink fra overfladen. Overfladespændingen øges kraftigt ved indhold af bl. a. zinkoxid, som dels kan dannes ved reaktion mellem zinksmelte og glødeskalsrester på stålets overflade i zinkbadet, og dels dannes på zinkbadets overflade.
Identifikation
Tårer kan let genkendes med det blotte øje.
Risiko for forveksling
Tårer kan ikke forveksles med andre afvigelser.
Foranstaltninger
Sørg for, at flusmidlet har den rette koncentration, eller at zinkbadet har korrekt indhold af aluminium.
Eventuelle rester af glødeskal skal fjernes ved bejdsning eller sandblæsning.
Afkogning af zinksmelten.
Ansvar
Varmforzinkeren har ansvaret for; at der ikke dannes tårer på overfladen, for så vidt zinksmeltens forringede fyldeevne (øgede overfladespænding) ikke skyldes, at ståloverfladerne ikke har forureninger/partikler, der ikke kan fjernes/opløses med de sædvanlig anvendte forbehandlingsprocesser som affedtning og syrebejdsning.
Konsekvenser for kunden
Tårer medfører ujævne overflader, men påvirker ikke korrosionsbeskyttelsen.