Stykvis varmforzinkning

Ved stykforzinkning affedtes og bejdses materialerne først og skylles derefter med vand. De dyppes derefter i en flusopløsning af vandig zink-ammoniumchlorid og tørres, inden de dyppes i det smeltede zinkbad.

Når rent stål nedsænkes i smeltet zink, dannes et antal legeringslag gennem en metallurgisk reaktion mellem jernet og zinken, hvilket giver en robust belægning, der er en integreret del af stålet.

Under dyppeprocessen er alle overflader af materialerne dækket med zink, både udvendigt og indvendigt ved hulprofiler. Blandt fordelene ved varmforzinkning kan nævnes den selvhelende effekt, som betyder, at mindre skader i laget ikke skal repareres, at det er miljømæssigt bæredygtigt, giver et lag med god slag- og slidstyrke samt en vedligeholdelsesfri levetid på 50 år eller mere. Den lagtykkelse, der opnås, afhænger primært af stålets kemiske sammensætning, materialernes  overfladeruhed og nedsænkningstiden i zinkbadet og varierer normalt mellem 50 og 220 mikrometer. Højere lagtykkelser er også mulige, men risikoen for sprøde belægninger stiger med stigende lagtykkelse over et vist niveau og bør derfor anvendes med en vis forsigtighed.

En stor fordel ved stykforzinkning af allerede færdige produkter er, at alle overflader får samme belægning, og der er ingen ubeskyttede, afskårne kanter, huller eller indvendige overflader uden korrosionsbeskyttelse.

Stykvis varmforzinkning er en dyppeproces, som skaber en beskyttende belægning på alle overflader af et produkt.

Kontinuerlig varmforzinkning

Tyndplader varmforzinkes i kontinuerlige produktionslinier, hvor alle processerne er sammenkoblet i et sluttet system. Basismaterialet er koldtvalsede plader i coils, og det ene bånd svejses til det andet til et endeløst bånd. Efter affedtning bejdses eller oxideres båndet. Derefter renses overfladen for oxider ved reduktion ved 950 °C, og samtidig fås en udglødning, der gør stålet blødt.

Båndoverfladen er herefter metallisk ren og føres gennem en beskyttelsesgas ned i zinkbadet. Fra zinkbadet føres båndet lodret op mellem såkaldte jetknive, hvorigennem der blæses fine luft- eller dampstråler, der skærer zinkbelægningen ned til den ønskede tykkelse.

Kontrol af lagtykkelsen og styring af jetknive sker ved hjælp af lagtykkelsesmålere og computere. Efter koldtreducering, retning og behandling mod hvidrust føres båndet frem til formatklipning eller oprulning for levering eller senere plastbelægning.

Tyndplader varmforzinkes enten med mikrolegeret, lavlegeret eller højlegeret zink. I alle tilfælde er aluminium den vigtigste legeringstilsætning, og det typiske indhold er hhv. 0,2% (varmforzinket plade), 5% (Galfan) og 55% (Aluzink, Galvalume). Tyndt båndstål kan varmforzinkes på samme måde som tyndplade.

Der findes også forskellige produkter på markedet med det fælles navn ZM stål, som er tyndplade varmforzinket i en legering af aluminium, magnesium og zink.

Belægningstykkelsen ved kontinuerlig varmforzinkning er normalt mellem 7-25 mikrometer. Fælles for det kontinuerligt varmforzinkede materiale er, at alle afskårne kanter og huller i materialet er ubeskyttede. De lavere lagtykkelser betyder, at produktet primært er anvendeligt i mindre korrosive miljøer.