Der findes mange forskellige anvendelsesområder, hvor varmforzinket stål er den bedste løsning, fordi en lang, vedligeholdelsesfri levetid er et krav.
Varmforzinkning anvendes først og fremmest i korrosive miljøer såsom korrosivitetskategori 2 til 5 i henhold til standarden DS/EN ISO 12944-2, men kan også anvendes i mindre korrosive miljøer, f.eks. indendørs.
Det er vigtigt at vælge den rette type korrosionsbeskyttelse, når der stilles krav om en lang, vedligeholdelsesfri levetid. I dag er der mange materialer og overfladebelægninger på markedet, og de beskrives ofte som “sammenlignelige med varmforzinkning” eller endda “bedre end varmforzinkning”. I de fleste tilfælde er disse udtalelser baseret på resultater af accelereret korrosionsprøvning i salttåge, hvilket desværre giver resultater, der ikke er relevante, når det gælder udendørs eksponering i længere tid. Varmforzinket stål har været brugt i flere hundrede år til mange forskellige anvendelsesformål, så der findes masser af pålidelige eksempler, som viser, hvor godt det faktisk fungerer.
Accelererede korrosionstest giver misvisende resultater
Salttågeprøvning i henhold til standarden DS/EN ISO 9227
Når nye typer overfladebelægninger skal lanceres på markedet, anvender man ofte resultater fra accelereret korrosionsprøvning i salttåge som reference for belægningens gode korrosionsegenskaber. Det sker gang på gang, hvilket er forbløffende. I indledningen til den gældende standard for salttågeprøvning, DS/EN ISO 9227, står der nemlig følgende, hvilket dog ikke lader til at være kendt af alle, der anvender standarden: “Der er sjældent en direkte sammenhæng mellem korrosionsbestandigheden hos et materiale i salttåge og i andre miljøer, da et stort antal faktorer påvirker korrosionsprocessen, f.eks. dannelse af en beskyttende film på godsoverfladen. Derfor skal testresultatet ikke betragtes som et mål for, hvordan materialet vil opføre sig i det miljø, hvor det skal anvendes. Salttågeprøvning er først og fremmest velegnet til hurtigt at undersøge, om der er inkonsistenser, skader og porer i organiske og uorganiske lag. Testen kan også bruges ved kvalitetskontrol af samme type belægninger, men bør ikke anvendes til kvalitative sammenligninger mellem forskellige typer overfladebelægning. Det er ofte ikke muligt at bruge resultater, der er opnået ved salttågeprøvning, til at sammenligne de langsigtede egenskaber ved forskellige belægningstyper, da korrosionsbelastningen under salttågeprøvning adskiller sig væsentligt fra korrosionsforholdene i virkeligheden.”
Korrosion af varmforzinket stål
Ved normal udendørs eksponering i Norden i dag er zinkkorrosionen 0,5-2 μm pr. år, hvilket betyder, at et lag med en tykkelse på 80 μm giver det varmforzinkede produkt en levetid på mindst 40 år, ofte betydeligt længere. Varmforzinkningens gode korrosionsbestandighed i udendørs miljøer beror på, at der opbygges et beskyttende lag af stabile korrosionsprodukter på overfladen. At varmforzinkning er den overfladebehandling, der giver den længste korrosionsbeskyttelse, er dokumenteret i et stort antal feltstudier. I mange tilfælde har man kunnet notere en meget lang levetid, fra 60 og helt op til 100 år.
I bilag E til standarden DS/EN ISO 1461 fremgår det tydeligt, at resultater fra accelereret korrosionsprøvning (f.eks. Kesternichtest, DS/EN ISO 6988 eller salttågeprøvning) ikke bør anvendes til at vurdere varmforzinkede overfladers korrosionsegenskaber. Zinkens gode korrosionsbeskyttende virkning beror på, at der dannes et passiviserende lag på overfladen, når denne eksponeres for forskellige miljøer. I accelererede test kan dette lag ikke dannes på en naturlig måde, og zinkens reelle egenskaber træder derfor ikke frem. Det samme gælder for rustfrit stål, som også passiviseres ved, at der dannes en korrosionsbestandig oxid på godsoverfladen. Også rustfrit stål giver således et væsentligt dårligere resultat ved accelereret prøvning end det, der opnås ved naturlig eksponering i forskellige miljøer.
Midlertidig korrosionsbeskyttelse
Andre typer belægninger kan give indtryk af at have gode korrosionsegenskaber ved salttågeprøvning, ofte fordi de er beskyttet af en midlertidig korrosionsbeskyttelse bestående af kromater, voks eller fedt. Den midlertidige korrosionsbeskyttelse opretholder en fugtbarriere i den begrænsede tid, salttågeprøvningen varer. I feltforsøg, hvor produktet udsættes for vejr og vind, solindstråling og temperaturudsving og i mange tilfælde også almindelig slitage, har den midlertidige beskyttelse en meget begrænset levetid. Ofte er formålet med den midlertidige beskyttelse at beskytte produktet under transporten fra producent til kunde, så overfladefinishen fremstår pæn ved overdragelsen.
Et forkert beslutningsgrundlag kan blive dyrt
Ved accelererede korrosionstest som i DS/EN ISO 9227 eksponeres prøveemnet for et miljø, der ikke er repræsentativt for den normale anvendelse. Da man ved, at forkert anvendelse af salttågeprøvning har medført store korrosionsproblemer og dermed også store omkostninger, er oplysningerne i indledningen – som er gengivet delvist ovenfor – blevet tilføjet. Alligevel anvendes resultater fra salttågeprøvning hyppigt, når nye belægninger markedsføres som “bedre end varmforzinket”. De pågældende materialeproducenter har åbenbart ikke taget hensyn til indledningen i den standard, de refererer til. Som kunde er det derfor vigtigt at være opmærksom på, hvad der egentlig gælder. For varmforzinket stål kræver ikke accelererede test. Flere hundrede års prøvning i fuld skala i de mest omskiftelige miljøer har påvist varmforzinkningens uovertrufne korrosionsbeskyttelse.
Sammenligning mellem forskillige forzinkningsmetoder
Hvis man foretager en økonomisk sammenligning af forzinkningsmetoderne, er initialomkostningerne (i relative tal) ca. følgende: Varmforzinkning 1,0, elforzinkning 0,90 og sprøjteforzinkning 1,5. Det er dog mere rigtigt også at indregne vedligeholdelsesomkostningerne i den økonomiske sammenligning, eftersom disse kan være særligt omkostningstunge. Levetidsomkostningerne bliver da følgende (beregnet ud fra 40 års levetid og 2 µm korrosion pr. år):
Varmforzinkning 1,0, elforzinkning (kun dekorativ overfladebehandling) – og sprøjteforzinkning 1,5 – 3,0.
Sammenligningstabel:
| Varmforzinkning | Elforzinkning | Sprøjteforzinkning | |
| Lagtykkelse | 70 – 215 µm | 3- 12 µm 1) | 40 – 200 µm |
| Standard | DS/EN ISO 1461 | DN/ISO 2081 | DN 2972 |
| Vedhæftning | Legering med stålet | Elektro-kemisk | Mekanisk |
| Påføring | Neddypning i smeltet zink | Elektrolytisk udfældning | Sprøjtning af smeltet zink |
| Udseende | Blank og/eller grå | Blank | Lysmat |
| Finish | God | Meget god | God |
| Spredning ved påføring | Jævn | Ujævn 2) | Ujævn 3) |
| Belægning i hulrum | Ja | Nej | Nej |
| Korrosionsbeskyttelseudendørs 4) | Meget god (25 – 75 år) | Ringe (1 – 6 år) | God (10 – 50 år) |
| Kontrol af udførelsen | Let | Let 5) | Let 5) |
| Størrelsesbegrænsning maks | I Norden ca. 20 m længde | Ca. 6 m længde | Ingen – udføres på stedet |
| Størrelsesbegrænsning min. | 3 mm træskrue (eks.) | Perforering, tromle (ca. 2 mm) | Tilstrækkelig vægt til trykluft |
| Anvendelsesområder | Udendørs til lang levetid | Indendørs ell. begrænset tid udendørs | Udendørs |
| Levetidsomkostning | Meget lav | Høj | Lav |
| Katodisk beskyttelse | Meget god | Begrænset | God |
| Deformation ved påføring | Kan forekomme 6) | Nej | Nej |
1) Der kan påføres tykkere lag, men så bliver denne metode dyrere at udføre end varmforzinkning
2) Afhængig af elektrodeplacering
3) Afhængig af sprøjtepersonalets dygtighed
4) Lokale variationer kan forekomme
5) Kræver dog flere målinger pga. spredningen
6) Indbyggede spændinger i store emner kan udløses i det varme zinkbad