Problem
Bejdse- og flusmiddelrester, som indeholder jernsalte, kan trænge ud fra hulrum, spalter, huller eller porer i svejsninger i det varmforzinkede stål, og medføre en rødbrun misfarvning af overfladen, tæt ved åbningen.
Årsag
I konstruktioner med snævre spalter mellem emneoverflader (f. eks overlapsamlinger med afbrudte svejsesømme) hulrum, spalter eller svejseporer kan bejdsesyre og flusmiddel blive fanget under varmforzinkningen.
Bejdsesyren omdannet til jernklorid, som sammen med flusmiddelsaltene kan angribe zinkbelægningen og medføre korrosion på ståloverfladerne i spalten.. Bejdse- og flussaltene tiltrækker fugt fra luften, og rustfarvet vand og salte flyder derefter ud og giver brunrøde karakteristiske “løbere” på de tilgrænsende overflader.
Identifikation
Bejdse- og flusmiddelrester (jernklorider), som er trængt ud på ståloverfladen, er lette at se med det blotte øje.
Risiko for forveksling
Udtrængte bejdse- og flusmiddelrester kan ikke forveksles med andre afvigelser. Det der kommer nærmest, er ‘fremmed rust” (se afsnit 28).
Foranstaltninger
Denne type afvigelse kan altid relateres til en konstruktions- eller produktionsfejl. Spalter skal fuldsvejses og porer i svejsninger skal undgås, så bejdsesyre og/eller flusmiddel ikke kan trænge ind i spalterne.
Ansvar
Kunden er ansvarlig for konstruktionsmæssige fejl. Varmforzinkeren bør dog informere kunden om risikoen og f. eks. fremsende FDV’s håndbog om varmforzinkning.
Konsekvenser for kunden
Udtrængende bejdse- eller flusmiddelrester er som regel et visuelt problem og kan relativt let fjernes, ved afvaskning eller stålbørste.
Bejdse- og flusmiddelresterne vil medføre korrosion på de ubeskyttede overflader i spalterne. Store mængder af udtrængende bejdse- eller flusmiddelrester kan øge zinkbelægningens korrosion og dermed nedsætte korrosionsbeskyttelsen.